En meget populært spil, ikke bare i det sydlige Frankrig, men også herhjemme, hvor man ser mange spille det på stranden, i haven, campingplader osv.
Spilleregler:
Spillerne deler sig i to jævnbyrdige hold. Hver spiller får 2-4 kugler – afhængigt af antal spillere og det antal kugler, som er til rådighed.
Banen bør være 12-14 meter lang og 4-5 meter bred. Man afsætter en startlinie eller startcirkel, som ikke må overtrædes i kastet.
I første omgang trækkes lod om hvilket hold, der skal starte med at kaste ”grisen” (den lille kugle).
En af spillerne på dette hold kaster grisen ud på langs af banen, hvorefter samme spiller kaster en af sine kugler i forsøg på af placere kuglen så tæt på grisen som muligt.
Derefter kaster en spiller fra det modsatte hold en af sine kugler i et forsøg på at placere den endnu tættere på grisen. Hvis det ikke lykkes, skal spilleren kaste endnu en kugle – og fortsætte indtil spilleren ikke har flere kugler, hvorefter turen går videre til en anden spiller på samme hold, og holdet fortsætter således, indtil det lykkes at få en kugle tættest på grisen.
Når det lykkes modstanderholdet at komme tættest på grisen, skal det første hold kaste deres kugler, indtil de igen er tættest på grisen, og således fortsætter kampen, indtil sidste kugle er kastet. Det hold, som er tættest på grisen har vundet, og holdet får et point for hver kugle, som er tættere grisen end det modsatte holds kugler.
Herefter kaster en spiller fra det vindende hold grisen ud til et nyt spil, og således fortsætter spillet, indtil et af holdene har fået 12 point – og dermed er vinder af hele kampen.
Hvis grisen er skjult bag en af modstanderens kugler, må man forsøge at fjerne kuglen ved at støde sin egen kugle hårdt mod den eller kaste sin kugle i luften, så den rammer den kugle, som ligger i vejen.
Det er tilladt kasteren at tage 1-2 skridt fremad ved sit kast, men man må ikke overtræde den fastsatte startlinie.
30 andre produkter i samme kategori
Ingen anmeldelser endnu! Skriv din anmeldelse !