Basketball

Leder du efter et redskab til basketball? Ude-leg tilbyder dig forskellige basketballstativer og standere fra mærkerne Exit, SureShot og TopShot. Blandt de forskellige basketballstandere finder du modeller, der er justerbare i højden, mens andre stativer er fastmonterede. Med en flytbar basketball stander på hjul kan du spille, hvor du vil. Til skoler og campingpladser er fastmonterede basketball standere de mest velegnede - de er designet til hårdt brug.

Basketball
Der er 30 varer.

Køb af basketballstander / basketballkurv: Hvad skal man kigge efter?

I din søgning efter en basketballkurv, vil du opleve at der er et stort udvalg af mærker og modeller på markedet. Uanset om du er førstegangskøber eller ønsker at udskifte en eksisterende stander, er her nogle nøglefaktorer, du skal have med i overvejelserne, når du køber en basketballkurv. Hvilken type basketballkurv du vælger, afhænger af flere elementer - herunder dit budget og hvor du planlægger at placere den.


Hvilken type basketball stander bør jeg vælge?

En af de primære overvejelser ved køb af en basketball stander er typen af denne. Der findes 3 primære typer af basketball systemer:


Flytbar basketball stander

De flytbare standere er dem vi sælger allerflest af. De flytbare basketballstandere er generelt billigere og mindre end standere, der er fastmonteret med cement i jorden. Disse standere har alle en base, der er stabiliseret med enten vand eller sand.

Fordi flytbarstandere er mindre og lavet af lettere materialer end deres mere permanente modstykker, er de ikke nær så stabile. De kan nemt vælte, hvis de ikke har en korrekt kontravægt - og dermed forårsage skade på kurven og spillere. Man skal derfor også være ekstra forsigtig, hvis man øver sig i at dunke på en flytbar stander. Ikke nok med at det er ekstremt farligt at blive hængende i kurven efter et dunk, da standeren kan vælte ned over en – men standeren er heller ikke designet til det, og kurven kan dermed hurtigt gå i stykker.

Når basen er tømt, er en flytbar stander relativt let at flytte, hvilket gør den ideel til situationer, hvor det ikke er muligt at installere en stander i jorden – eller hvis man bare ikke ønsker at have sin basketballstander et permanent sted. Du kan også nemt tage basketball standeren ind for vinteren, hvis I ikke spiller så meget i vinterperioden.

Væghængt basketball kurv

Grundelementerne i basketball er kurven og bolden – og det simple setup er en af styrkerne ved denne sport. Monter en kurv på væggen og du er i gang! En væghængt basketballkurv har ikke en stolpe eller stang. Bagpladen kan monteres direkte på væggen eller på et afstandsbeslag. Denne type basketballkurve fungerer godt til steder, hvor pladsen er begrænset og hvor det ikke er muligt med en basketballstander. De ses ofte monteret på udhæng, carporte, garager osv. Når de er installeret korrekt, er væghængte basketballkurver ekstremt sikre og kan være et godt valg til hjemme brug eller offentligt brug. På grund af deres alsidighed kan de installeres både indendørs og udendørs.

Inground basketball stander

Denne udgave er fastmonteret i jorden - typisk med et anker der er støbt ned i cement. Dette gør denne type stander yderst stabil. Når først den er gravet ned, så bliver den hvor den er.

Denne type basketballstandere ses oftest i offentlige omgivelser som parker eller legepladser. De inkluderer typisk ikke nogen form for højdejustering og har ofte bagplader lavet af vandbestandige materialer (som stål, polypropylen (plast) eller akryl).

Udvalget til at stationære basketball standere er ikke så stort til privat brug. Fordelen ved en stationær stander er udover stabiliteten, at den ikke har en stor fod der fylder, så den er nemmere at spille tæt op ad. Leder du efter en stationær basket stander, så anbefaler vi at du tager et kig på vores Galaxy stationær basket stander.

Basketballkurve til yngre spillere – junior stander

Hvad med de yngre spillere?
Godt spørgsmål! Basketball skal være tilgængeligt for alle aldre og vi har også et par standere der hjælper de yngste i gang med sporten. Flytbare basketballstandere kan være et godt valg for de unge spillere at starte med, da de typisk kan sænkes længere ned end andre modeller. De er ikke så store – så de kan spilles på indendørs i et værelse – eller tages med udendørs når vejret tillader dette. I Ude-leg.dk har vi et bredt udvalg af forskellige typer basketballstandere – også til de helt små spillere!

Kvalitet og vedligeholdelse af basketballstandere

En standard basketball stander er typisk produceret i stål der pulverlakeret i en ønsket farve. Jo tungere standeren er – jo mere solid er standeren ofte. Skulle lakken få et hak eller ridse kan dette udbedres med en lakstift (som med lakken på en bil). Har din stander bevægelige dele bør disse smøres med olie med jævne mellemrum. Er nettet i kurven gået i stykker kan du få et nyt her; Net til basketball kurv - ø45.

Viser 1 - 30 af 30 produkter

Brug for hjælp?