Hjelme

”Cykelhjelme kan reducere skader på hovedet og i enkelte tilfælde betyde forskellen på liv og død.” Sådan konkluderer Havarikommissionen ud fra en undersøgelse af cyklistulykker. Det er simpelthen bare meget mere sikkert at cykle med en hjelm. Derfor har vi et stort udvalg af hjelme, både til cykling og al anden aktivitet i høj fart.

Der er 26 varer.

Hjelme – sjov og sikker cykling.

Flere og flere er begyndt at bruge cykelhjelme, og i takt med denne tendens er antallet af alvorlige hovedskader begyndt at falde. Alligevel er det stadig kun 28 % af befolkningen som har for vane at bruge cykelhjelm, når de er ude at cykle – og dette tal er endnu lavere for voksne.

På trods af klare beviser for at cykelhjelme voldsomt mindsker faren ved at cykle, er der altså en anseelig del af befolkningen som ikke får sig taget sammen til at tage hjelmen på. Problemet starter dog allerede ved de yngste, for mens børn afgjort er dem der er bedst til at bruge cykelhjelm, begynder de også at droppe den, som de bliver lidt ældre; hvor 87 % af 6-9-årige flittigt bruger cykelhjelm, er dette kun tilfældet for 41 % af børn over 12 år. Når børn allerede får lov at droppe hjelmen i løbet af barndommen, er det ikke nogen overraskelse, at de ikke får den på igen som voksne.

Derfor sætter vi sikkerheden først og anbefaler at holde den gode vane kørende gennem hele barndommen. Her på siden har vi et stort udvalg af både cykelhjelme, crosserhjelme, skaterhjelme og hvad som helst det ellers skulle være. Når farten er høj, er det altid en god idé at være på den sikre side. Vores cykelhjelme kommer i alle størrelser og designs, så du kan finde den perfekte cykelhjelm til dig eller dine børn. Flere af børnecykelhjelmene har sjove og seje designs som nok skal gøre det lidt lettere at overtale børnene til at huske at få hjelm på, inden de cykler i skole.

Viser 1 - 26 af 26 produkter