Kongespil – også kendt som vikingespil – er et af de mest populære havespil for børnefamilier. Det er nemt at lære, sjovt for både børn og voksne, og perfekt til sommerdage i haven, på stranden eller i parken. For at få mest muligt ud af spillet, er det en god idé at kende de grundlæggende regler, så hele familien kan være med fra start.

Sådan er reglerne for kongespil 

Spillet spilles typisk med to hold, der stiller sig overfor hinanden. Målet er at vælte modstanderens klodser (kubber) og til sidst den midterste kongeklods. Men pas på – vælter I kongen for tidligt, taber I spillet. Et hold skiftes til at kaste træpinde mod modstanderens kubber, og det handler både om strategi og præcision.

Sådan spilles kongespil trin for trin 

  1. Del jer op i to hold.
  2. Stil 5 kubber op på række i hver ende af banen
  3. Placer kongen i midten.
  4. Hold 1 kaster træpindene mod modstanderens kubber.
  5. De væltede kubber kastes over på egen banehalvdel og skal væltes, før man må ramme de originale kubber igen.
  6. Når alle modstanderens kubber er væltet, må I forsøge at ramme kongen.
  7. Det hold, der vælter kongen efter at have væltet alle kubber, vinder spillet.

Start med at stille banen op korrekt 

En god start kræver, at banen er sat korrekt op. Afstanden mellem holdene bør være ca. 5 meter for børn og op til 8 meter for voksne. Placer kongen præcist i midten, og sørg for, at kubberne står oprejst og lige. Jo mere præcist banen er sat op, desto sjovere og mere fair bliver spillet. Man kan med fordel anvende banemarkering til kongespil, hvis man er i tvivl. 

Eksempel på et forløb i kongespil

  • To hold står klar på hver sin side af banen.
  • Børnene starter og rammer én af de voksnes kubber.
  • De voksne kaster den væltede kubb over på børnenes banehalvdel.
  • Kubben rejses op som en "feltkubb", som nu skal væltes først.
  • De voksne  skal nu ramme feltkubben, før de igen må forsøge at ramme de originale kubber.
  • Efter flere runder får børneholdet væltet alle kubber og forsøger at ramme kongen.
  • De rammer kongen – og vinder spillet!

Hvad siger de officielle regler? 

Hvis I stadig skulle være i tvivl, har vi samlet et udkast af de officielle regler herunder, som typisk kan være nogle af dem, som der er uenigheder omkring. Se om reglerne, kan ændre udfaldet for kampen, hvis I spiller lige nu: 

  • Spillet må kun vindes, hvis kongen vælter som det sidste.
  • Hvis kongen væltes før tid, taber holdet omgående.
  • Kast skal ske lodret og underhånd – ikke fra siden.
  • Man må ikke træde over kastelinjen.
  • Der kastes én pind ad gangen – ikke flere samlet.
  • Væltes en kastet feltkubb ikke, bliver den stående og gør det sværere næste gang.
  • Kongespil kan spilles med egne variationer – det vigtigste er, at alle har det sjovt!
Product added to wishlist
Product added to compare.