Tilbehør

Udvid mulighederne for at indbyde til den aktive leg med tilbehør til ungernes legehus. Vores tilbehør til legehuse er designet med henblik på at fremme barnets frie kreative udfoldelse. Legehuset er omdrejningspunkt for et utal af vidt forskellige fantasier og lege, og det er da også derfor, at vores legetøj er designet, så det bredt kan inkorporeres i mange forskellige lege uden at lægge låg på fantasien.

Tilbehør
Der er 28 varer.

Tilbehør til legehuse – optimer den kreative udfoldelse

Legehuset er omdrejningspunktet for den udendørs leg i haven. Det er den trygge base som barnet altid kan vende tilbage til, når det har været ude at udforske verden. Det er klubhuset, hvor børnene aftaler, at der gemmer sig drager i skoven. Et velholdt og flittigt brugt legehus er ofte barnets vigtigste legetøj, dels pga. de fantastiske legemuligheder huset i sig selv bringer men særligt pga. husets kreative potentiale. Legehuset er et sted som barnet selv kan indrette, og barnet kan selv vælge legehusets funktion – hvis det er et sørøverskib, er det et sørøverskib, hvis det er et slot, er det et slot, og hvis det er et klubhus, er det et klubhus. I legehuset er det kun barnets fantasi, der regerer.

Formålet med vores tilbehør er at optimere denne frie kreative udfoldelse. Derfor er meget af tilbehøret også designet på en måde, hvor det ikke begrænser det kreative rum men snarere udvider det. For eksempel kan vores tegnetavle til legehus bruges både som skattekort, skoletavle eller hjemligt maleri – valget er barnets. Når vi sælger bænke, kikkerter, postkasser og megafoner, er det altså altid med denne kreativitet for øje – barnet skal selv kunne vælge hvad legehuset er, og hvordan tilbehøret skal bruges.

Selvfølgelig er der også fordele i at kunne gøre den enkelte leg lidt mere levende, og derfor har vi da også et mindre udvalg af mere fokuseret tilbehør. Når først legehuset er et sørøverskib, har man jo også bruge for et sort flag, og intet slot er helt komplet uden ”våbenskjold”.

Foruden kreativt legetøj har vi også masser af rent praktisk tilbehør, som bl.a. kan bruges til at sørge for, at legehuset står godt fast og er behageligt at være i. Her kan bl.a. et forankringssæt hjælpe med at storm- og væltesikre legehuset, mens et cedertrægulv kan danne et mere solidt og behageligt fundament for legehuset.

Viser 1 - 28 af 28 produkter

Brug for hjælp?