Møbler

Når børnene er udmattede efter at have leget længe er det rart at kunne holde pause ved et af vores flotte havemøbler. Her kan fokus være på mere rolig leg, eller bare på at være sociale sammen. Visse af møblerne såsom vores Surfside sand-og-vandbord er designet til mere rolig og social leg, mens mange andre af møblerne har et mere minimalistisk design, hvor man bare kan sidde og snakke.

Møbler
Der er 27 varer.

Havemøbler – legens hovedkvarter

Nogle gange når børnene leger, er der bare brug for en pause – derfor har vi hos Udeleg et stort udvalg af kvalitetshavemøbler til børn. Vi har både minimalistiske bord-bænkesæt, hvor der er plads til bare at slappe af og snakke lidt med hinanden, og vi har mere kreative borde med f.eks. sand og vand, så legen kan fortsætte, selv når man tager den lidt med ro.

Når børnene drøner rundt og leger, kan det hele godt virke lidt kaotisk, og som voksne kan vi godt have svært ved at følge med. Der er dog ikke noget tilfældigt over børnenes leg – der er gerne et utal af uskrevne regler, og de komplekse fantasiverdener er planlagt ned til mindste detalje, og disse verdener deles gladeligt børnene imellem, når de beslutter hvordan legen skal foregå. Derfor spiller kommunikation og det sociale også en helt central rolle hos børnene, og det er særligt denne side af legen, som havemøblerne kan hjælpe med at udvikle.

I modsætning til de indendørs sofaer er havemøblerne ikke isolerede fra legen, og når børnene går hen og sætter sig, er det langt fra ensbetydende med, at legen er slut. I stedet kan man vælge at betragte havemøblerne som legens ”hovedkvarter” – legen er ikke stoppet, men fokus er på det sociale og kreative frem for på det aktive. Det er her fantasiverdenerne deles og de uskrevne regler bestemmes, og når først fantasien er på plads, er børnene straks klar til at løbe, gynge og lege tagfat igen. Men det pusterum, som møblerne hjælper til at danne rammen om, er essentielt.

Havemøbler til børn i træ

Vi tilbyder et bredt udvalg af havemøbler i træ til børn – alt fra klassiske bord-bænkesæt og runde borde til picnic stole og borde med indbygget sandkasse. Havemøbler i træ vil uden tvivl passe godt ind i enhver have og enhver stil. Det rå udseende ser naturligt og pænt ud blandt havens træer og buske, og du kan desuden være sikker på, at træmøblerne aldrig går af mode. Træ er et modstandsdygtig materiale, og du får derfor et robust produkt, der kan holde i lang tid. Materialet tager heller ikke skade af lidt skræmmer, som jo godt kan komme, når børnene leger med forskelligt legetøj ved bordet. Havemøblerne i træ er et sikkerhedsmæssigt forsvarligt valg, da de er fri for giftige kemikalier. De har også afrundede hjørner for ekstra sikkerhed. Mange af vores havemøbler i træ er FSC-certificeret, og det vil sige, at træet kommer fra skove, der drives bæredygtigt. FSC-mærket er blandt andet en sikkerhed for, at der ikke fældes mere træ, end skoven kan nå at reproducere. 

Det sikrer også, at dyr og planteliv beskyttes, biodiversiteten opretholdes, og at de mennesker der bor og arbejder i skoven har ordentlige vilkår. Når du vælger FSC-certificeret havemøbler, er du altså med til at tage ansvar for verdens skove. Flere af vores havemøbler i træ er forbehandlet og kræver derfor stort set ikke noget vedligehold. Du kan læse mere om vedligeholdelse og lignende under de specifikke produkter for at være sikker på, at produktet holder i mange sæsoner. Du kan for eksempel forlænge møblernes levetid ved at rengøre, slibe og pleje det med træolie engang imellem – måske når du alligevel skal give terrassemøblerne en tur. Eller du kan overveje at sætte det i et køligt kælderrum eller skur over vinteren, når møblerne alligevel ikke er i brug.

Havemøbler til børn i plast

Enkelte af vores havemøbler til børn er lavet i plast. Havemøbler i plast er super børnevenlige. Det gør nemlig ikke spor, hvis børnene for eksempel spilder noget, da det ikke efterlader mærker, og overfladen nemt kan tørres af. Selvom havemøblerne i plast ligger i den billige prisklasse, er der ikke gået på kompromis med kvaliteten, da de er produceret i kraftigt plastmateriale. Møblerne er stabile og holdbare. De er også gode at sidde i, og for ekstra komfort kan man tage havehynder i brug. Fordelen ved havemøbler i plast er også, at de nemt kan flyttes rundt i haven og på terrassen, da materialet er let. De findes både i neutrale og lidt mere spraglede farver, så du kan vælge det udseende, der passer til dig, din familie og omgivelserne. Havemøblerne i plast er nemme at samle. Nogle af møblerne kan nemt foldes sammen, så de ikke fylder meget, hvilket er super smart, hvis man for eksempel ikke har meget plads på terrassen eller i haven eller, hvis man vil opbevare det et andet sted end haven i løbet af vintermånederne.

 

Viser 1 - 27 af 27 produkter

Brug for hjælp?